Nyt fra klubben

Kære elever og forældre,

En Covid-19 opdatering for aktiviteter i klubben i den kommende periode.

Vi anbefaler at I også holder øje i vores Facebook-gruppe (Sorø Taekwon-Do), hvor vi løbende slår ændringer, aflysninger og nye info op.

Kamptræning
På grund af den nuværende situation omkring Covid-19 og det noget usikre smittetryk, har vi besluttet at indstille alle kamptræninger om fredagen frem til januar 2021. Vi tager denne beslutningen da kamptræning, er den aktivitet, hvor der er størst kontakt mellem udøverne.
Der vil fortsat være mulighed for Taekwon-Do aktiviteter i tidsrummet 17.00-18.00 og 18.00-19.00 om fredagen. Disse tiltag vil løbende blive annonceret i vores Facebookgruppe.

Tilskuere i gymnastiksalen

For at sikre det bedst mulige miljø og sundhedsmæssigt mest sikre miljø under træning vil vi henstille til at forældre til elever på miniorer-, aspirant- samt junior/seniorhold venter i hallens cafeterie-område under træning. Har en elev brug for forældre i salen, vil vi henstille til at kun én forældre per elev er i salen.

For miniKIDS og KIDS gælder at én forældre per elev altid må være tilstede i salen under træning

Før træning

Vi vil gerne bede alle elever om, før træning, at vente i cafeterie-området og dermed undgå at stå i gangen ved gymnastiksalen. På den måde sikre vi god plads og passage for de foreninger og elever som skal ud af salen, før vores aktiviteter kan gå i gang.
Vent med at gå til gymnastiksalen, til holdets træner kalder ind.

%d bloggers like this: