Kære elever, medlemmer og forældre,
Så kom der nye restriktioner og anbefalinger i forbindelse med Covid-19 udviklingen i Danmark. Det betyder at der også for vores aktiviteter kommer nogle nødvendige ændringer, som I kan se herunder.
Vi følger udviklingen tæt og vil naturligvis løbende regulere klubbens retningslinjer og anbefalinger, når det bliver muligt.
- Alle Taekwon-Do hold vil fra mandag d. 26. oktober afvikles uden tilskuere. Vi henstiller til at man som forældre venter, siddende i kantineområdet eller udenfor hallerne.
Elever på Heroes-holdet må fortsat have én forældre siddende i salen.
miniKIDS træningen søndag d. 25. oktober vil afvikles normalt; men vi vil i løbet af den kommende uge give besked om gældende regler fra søndag d. 1. november. - Vi anbefaler at afsætning og afhentning af elever sker udenfor ved Sorø Hallens indgang, for at undgå større forsamlinger indenfor.
- HUSK at alle som træder ind i hallerne, også udøvere, skal bære mundbind indtil de er inde i salen. I salen må aktive udøvere være uden mundbind. Selvom retningslinjen først træder i kraft i løbet af ugen, anbefaler vi at vi alle allerede øver os fra førstkommende træning.
- Fredage vil der blive arrangeret ekstra træninger i aldersspecifikke grupper. Disse træninger, samt aktuel aldersgruppe vil blive meddelt løbende i klubbens facebookgruppe.
- Happy yoga vil fra onsdag d. 28. oktober aflyse fysisk træning i salen. Der vil i stedet blive tilbudt live online-undervisning af Ann via Youtube. De praktiske deltaljer vil blive sendt ud i separat mail.
- Fra tirsdag vil Aspirant+ holdene deles op som følger:
12 – 21 år træner tirsdag og torsdag kl. 19.00 – 19.55
+21 år træner tirsdag og torsdag kl. 20.00 – 20.55
Vi håber på jeres forståelse og er sikre på at vi kommer stærke og godt igennem denne periode også.
Har I spørgsmål er I altid velkommen til at skrive til klubben eller kontakte vores hovedtræner Sabum Thomas på mobil 3023 3039
Sorø Taekwon-Do
Bestyrelsen og trænere