I begyndelsen af 2013 grundlagdes “Sorø Taekwon-Do Klub” – Sorø’s største kampidrætsforening.
Med nøgleord som FÆLLESSKAB – UDVIKLING – SAMMENHOLD – SPORTSÅND danner klubben rammen om aktiviteter, der styrker den enkelte i fællesskabet med andre.
Sorø Taekwon-Do Klub er en udadvendt forening, der arbejder både for livet i lokalområdet og det alsidige foreningsliv i Sorø.
Vi har aktiviteter for de helt små fra 4 år til de voksne og modne over 50 år. Alle er velkomne i klubben. Vi står klar med 8 trænere og mere end 130 medlemmer.
Foreningen ledes af Thomas Brandt, der er uddannet international instruktør og international dommer i Taekwon-Do. Hans mål for klubben er åbenhed og samarbejde på tværs af idrætter og kampsporte i Sorø.